Er vejen til dit mål blokeret?
Hvis du skulle på den anden side af den frosne sø, på billedet, men havde troet der var en intakt badebro, en båd og ingen is, da du begav dig på vej derhen. Hvad vil du så gøre? Give op? Eller vil du finde en anden måde at komme derover på?
Somme tider kan vejen til det vi gerne vil se uoverskuelig ud. Måske har vilkårene ændret sig for at nå derhen, måske er der noget eller nogen, som stiller sig i vejen. Det kan også være, vi mister motivationen, fordi vi får andre input på vejen derhen.
Hvem er det vigtigt for?
Men hvad gør vi så, når der kommer noget i vejen for det, vi har sat os for?
Først og fremmest er det vigtigt at vide, hvem målet er mest vigtig for.
- Er det vigtigt for dig selv?
- Er det vigtigt for andre?
- Måske begge dele?
Der er ingen grund til krampagtigt at fastholde et mål, hvis det har mistet sin relevans.
Hvis målet stadig er vigtigt for dig, og vejen derhen virker nærmest umulig, så giv ikke give op. Derimod er det tid til at tjekke op på muligheder og strategier. Ofte er der utrolig mange veje til succes, når vi har sat os mål. Vejen kan se meget forskellig ud alt efter, hvem der bevæger sig og alt efter, hvornår man vil afsted. Vi kan sommetider have tendens til at kun at have en snæver forestilling om vejen derhen.
Måske lyder det alt sammen meget floskelagtig, men alligevel har mennesker gennem historien gennemført de mest utrolige ting under vilde omstændigheder.
Visualiser dine mål og succes
Hvis du gerne vil opnå dine mål, hjælper det dig at repetere for dig selv, alle de små og store sejre du har haft indtil nu. De er der! Find dem! Bliv ved, og bliv ved med at forestille dig din succes med dit nye mål. Vi bliver hvad vi tænker!
Lad dig gerne inspirere af hverdagens helte ligesom du kan studere store historiske personligheder, som har haft succes med deres mål. Ræk ud og bed om hjælp undervejs, gør dig klogere undervejs, vær ydmyg for andres måder at komme i mål med deres, samtidig du plejer dit eget selvværd, for at stå på det, der er rigtigt for dig.
“Men vigtigst af alt, kig indeni dig selv for at finde styrken til at gennemføre. Det er kun dig, der kan gå vejen, hvis det skal være din succes og dit mål.”
Hvis du har et mål om at få dig et arbejde, så gør dig bevidst, hvorfor det er vigtigt. For det er med garanti ikke kun arbejdet i sig selv men også det, som arbejdet giver dig, der er vigtigt for dig. Det kan være fællesskab, penge, udvikling, socialstatus, fravær af stress over jobsøgningen osv.
Min påstand er, at du i nogen eller meget høj grad kan finde disse elementer uden at have et job. Det vil tilmed styrke din søgning efter arbejde, hvis du har dem uafhængigt af arbejdsmarkedet. Måske du opdager, at et job kan fremkomme på flere måder, end du først havde forestillet dig, fordi du ikke længere er desperat, da du allerede har opfyldt nogle af de ting, du ellers forestillede dig, at du kun kunne få via et arbejde.
Ved at arbejde med mit eget mind set gennem livet, har jeg netop opnået en fantastisk selvvalgt familie, et stimulerende og meningsfyldt arbejde, et trygt hjem, og bevaret mit livsmod, trods en del modgang og urimelige vilkår. Det har været vigtigt for mig at nå disse mål, og jeg har lyst at inspirere andre til det samme.
Vi hepper på dig
I FlexAlliancen bygger vi platform til dem, som kan og vil arbejde. Dermed er vi med til at bygge bro sammen med dig til at nå i mål på arbejdsmarkedet. Vi kan hjælpe dig med forstå og nå dine mål. I FlexAlliancen mener vi, at sammen skaber vi resultater, og vi begynder hos os selv.
Vi har med vores Flex-koncept sikret flere muligheder for, at du kan dygtiggøre dig i din bevægelse henimod et arbejdsliv, hvor du kommer i mål.
Er du nysgerrig på vores koncept i FlexAlliancen?


